23948sdkhjf

Købmandsfonden KFI har penge til mia.-investeringer

Fonden har leveret sit bedste resultat i mange år. Fonden arbejder på over 30 butiksprojekter - og kan investere for yderligere 1,3 mia. kr.
Købmændenes ualmindeligt velpolstrede fond KFI ser nu resultaterne af et markant strategiskifte for tre år siden, hvor der blev sat turbo på at skaffe ny vækst.

Omsætningen voksede for første gang sidste år efter mange års fald i takt med en nedtur i købmandssektoren, mens overskuddet før skat nåede det højeste niveau siden 2009 med 185 mio. kr. – mere end en tredobling af resultatet året før.

– Vi har det mål at tjene så mange penge som muligt for at kunne dele så mange som muligt ud til fordel for købmændene, siger Jesper Loiborg, som er en tilfreds adm. direktør i KFI, til Dansk Handelsblad.


Sidste år stod KFI bag omkring 90 moderniseringer af butikker og otte nyetablerede butikker i købmandskæder.

I år er der udsigt til endnu flere nye butikker – måske endda mange flere, efterhånden som KFI har øget samarbejdet med Rema 1000 og de mindre aktører i købmandssektoren.

Læs mere på dhblad.dk: (kræver abonnement)
http://dhblad.dk/kfi-lander-sit-stoerste... og http://dhblad.dk/kfi-lander-sit-stoerste...
Læs mere om: KFI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125